I dag var det tid til at forlade Phnom Penh. Vi skulle med bussen kl. 8.45, men først skulle vi lige op og afprøve hotellets pool – som vi slet ikke havde nået at teste. Direkte op og i badetøjet og ned i den super lækre saltvandspool. Vi havde den helt for os selv (ingen andre var tossede nok til at stå op kl. 7 og gå i poolen), så vi kunne virkelig nyde det. Pludselig var tiden dog gået, og vi måtte op og bestille morgenmad. Og så viste det sig jo ganske rigtig, at vi sagtens kunne bestille to retter hver – igen til levering på vores egen altan, luksus!

Vi nåede at få tøj på og pakket færdig, før morgenmaden kom, så var det bare med at nyde al det gode mad – vi viste jo heller ikke helt, hvornår det næste gang blev spisetid. Derefter tjekkede vi ud og tog en tuk-tuk ned til busstationen. I bussen havde vi fået pladser på bagerste række, sjovt nok lige foran det danske par, som også havde været med båden til Phnom Penh. Der gik lidt tid, før bussen var fyldt, men endelig kom vi derfra. Med bussen var en guide, som startede med lidt intro til turen. Vi måtte lige spørge sidemanden, om vi virkelig havde hørt rigtigt. Jo, turen var sat til at tage 7 timer! Ups. Vi havde hørt fra Jutta, at det kun skulle tage 5, så vi var noget overraskede. Nå, men det gik jo nok.

Efter introen blev der uddelt vand og chokoladeboller, så det tegnede jo egentlig meget godt. Så snart vi kom ud af Phnom Penh blev wifien dog noget ustabil og ikke længe efter stoppede vejen med at være asfalteret. Så bumlede vi ellers af sted med 20 km i timen på meget hullede jordveje. Ikke underligt at det kommer til at tage 7 timer. Vi havde ellers læst i Lonely Planet og på nettet, at vejene skulle være ”all paved and in perfect condition”. Hmmm…

Opvejningen for al bumleriet skulle dog snart komme. Pludselig begyndte de smukkeste rismarker, omkranset af høje kokospalmer nemlig at brede sig så langt øjet rakte – og det var langt ud over det pandekageflade land. Det var så flot! Og netop det her med at se rismarker og ikke andet, til de fortaber sig i horisonten, havde jeg sådan glædet mig til at se – og været overrasket over, at vi ikke rigtig så i Vietnam (selvom det nok i høj grad skyldtes vores rutevalg). Så der gik lang tid med bare at sidde og se ud samt forsøge at tage et par billeder gennem bussen ruder.

Ved frokosttid holdt vi pause ved en lille café, som blev noget presset af de pludselig mange gæster. Vi fik lidt ok mad, men især fish-amokken kunne ikke rigtig sammenlignes med det, vi allerede havde prøvet. Så vi skyndte os videre til flere smukke rismarker, som efterhånden overgik til store sø/marsk områder. Der var nærmest en flydende overgang mellem flod, sø, lotusmark, rismark og fast land. På nogle rismarker gik de arbejdende i vand til livet, på andre sejlede de simpelthen rundt og tog sig af marken. Ret specielt, men det er også netop i det område at Tonle Sap (den anden store flod i Cambodja end Mekong) bliver til en kæmpe stor sø.
Da vi havde kørt i 7 timer, begyndte vi så småt at være utålmodige, men der skulle gå endnu ½ time, før vi var fremme. Den eneste trøst varm, at det regnede så meget, at vores eftermiddagsplan (nogle timer ved poolen) alligevel ikke gav meget mening. Og til sidst kom vi jo også frem. På busstationen fandt vi så en tuktuk, som ville køre os til hotellet. Desværre en meget insisterende tuk-tuk chauffør, som simpelthen ikke forstod, hvorfor vi ikke ville booke ham til tur i morgen – heldigvis insisterede vi på, at vi ville bestille gennem hotellet, så vi var sikre på at få en god guide.

Fremme på Golden Banana (det andet LGBT venlige hotel i træk, Lasse? Lasse indvender, at det jo var på Juttas anbefaling 😉 ) blev vi taget godt i mod. De talte om noget med en mail, og at der var styr på det – jeg tænkte, at Lasse nok havde skrevet og spurgt til turguiden til dagen efter (det havde vi nemlig talt om, at han burde…). Så jeg tog emnet op og vi fik styr på bookning af tuk-tuk og guide til i morgen. Men det skule vise sig at være en helt anden mail. Fremme på værelset var der nemlig lagt rosenblade ud og hele sengen og på bordet stod en flaske bobler i is-spand med to glas ved siden af… Så fint! Det var lige dagens overraskelse. Med den triste regn som bare fortsatte i en uendelighed blev eftermiddagen derfor brugt på at dele flasken med bobler – meget hyggeligt.

Det tog næsten opmærksomheden fra det noget triste værelse, som ikke helt levede op til forventningerne. Vi havde godt nok booket et af de billige bed-and-breakfast værelser, men havde nok regnet med at som en del af Rambutan/Golden Banana måtte det være ok. Det var temmelig mørt, badeværelset trængte alvorligt til en opdatering, og generelt lugtede der bare mistænkeligt muggent. Ikke vores heldigste booking – og måske bare ekstra i øjenfaldende fordi vi kom direkte fra det lækre Rambutan og vist generelt er ved at have fået nok at det primitive liv (en af os tackler det lidt bedre end den anden – gæt selv!).

Da vi havde fået nok at vores eget og boblernes selskab, og regnen så småt var stoppet, bevægede vi os udenfor i håb om at få lidt at spise på hotellets restaurant. Vi skulle jo tidligt op i morgen, så det var nok også bare med at komme i god tid i seng. Det blev dog en vanskelig affære. Hotellet holdt nemlig drag-show den aften med høj musik og optrædende. De undskyldte meget, men restauranten var derfor lukket. Så måtte vi jo ud i byen. De af hotellet anbefalede restauranter på nabogaden fik jeg hurtigt afvist (humøret var ikke rigtig til flere gadekøkken/plastikstole steder). Så derfor gik vi lidt videre og endte pludselig midt i et spændende natmarked. Vi var jo egentlig færdige med at shoppe, men Lasse ville så gerne have et par hatte med hjem, så det fik han. Mens vi forhandlede pris (det er vi (læs jeg) efterhånden blevet ret skrappe til), fik jeg lige spottet en tørklæde-butik omme bag ved. Jeg havde jo egentlig lovet Lasse, at nu havde vi købt tørklæder nok, meeeen…. Ægte silketørklæder er bare så svære at stå for… Så jeg måtte lige have et par med (det blev til 8, men Lasse var meget sød og tålmodig).

Videre fra markedet kom vi dog, og endelig fandt vi et sted, hvor jeg indvilligede i at gå med ind. Det var først, da vi havde bestilt maden, at det gik op for os, at det i virkeligheden var et diskotek. Men de fik da bikset et par spiselige retter frem, og vi blev mætte. Herefter gik turen tilbage og straks i seng – vækkeuret blev sat til om 5 timer.