4:10 startede Amy med at synge! Uhhh det var tidligt!! Men vi skulle jo op. Ud af senge, i tøjet der lå klar og på med den pakkede rygsæk. Og så lige huske at fylde de par ting i den, vi havde glemt at pakke… Dernæst ud til receptionen og afhente morgenmad. Tuk-tuk’en var klar og et øjeblik efter ankom vores gode, søde guide. Jeps, vi var klar til templerne.

Derfra satte vi af sted gennem Siem Reaps mørke gader, ud mod Angor Wat hvor vi skulle se solopgang. Vi var langt fra de eneste, der havde udset sig dette som dagens første destination, men vi kom i god tid og blev placeret i første række til søen, hvor man kunne se templet spejle sig i. Det var stadig bælgmørkt, men stille og roligt begyndte lyset at finde vej og vi kunne skimte mere og mere af det flotte tempel. Desværre var det noget overskyet, så der kom aldrig nogen rød-himmel solopgang, men fint var det alligevel langsomt at se templet træde frem af skyggerne.

Angkor Wat er bygget i starten af 1100 tallet af den herskende khmer-konge. Den gang dækkede khmer-riget Cambodja, den sydlige del af Nordthailand, en stor del af Laos og den nederste tredjedel af Vietnam. Et stort rige! På dette tidspunkt var hinduismen herskende, og Angkor Wat (den gang under navnet ”Vishnu lak”, hvis vi husker rigtigt) blev bygget til ære for Vishnu – og for kongen selvfølgelig. Senere blev det ændret til et buddhistisk tempel. Det er et imponerende komplex – ifølge guidebøgerne verdens største religiøse bygning.

Efter at have fået lidt morgenmad (hotellets måtte suppleres med lidt købt) gik vi i gang. Det endte med at tage næsten 3 timer at komme igennem! Vores guide var simpelthen super god. Meget velbevandret i Cambodjansk historie (inkl. moderne politik), godt indblik i buddhisme og fint engelsk. Jeg stillede selvfølgelig et væld af spørgsmål – så mange at Lasse gav lidt op (godt han havde sit kamera at underholde sig med). Men vi blev meget klogere på mangt og meget.

Det imponerende var Angkor Wat (Angkor = by, Wat = tempel) er først og fremmest størrelsen, dernæst de vilde statuer og relieffer. De fleste af reliefferne fortæller om mytologiske historier fra hinduismen. Det krævede derfor ofte en lang forklaring om selve historien – godt vi havde guide med! Inde i midten af templet, gå man op af en stejl trappe til det indre tempel. Heroppe er desuden en smuk udsigt over tempel-komplekset – og over den jungle som omkranser det.

Da vi omsider fik sat kursen væk fra Angkor blev det kun til en kort vand-pause før turen gik videre til Angkor Thom. Angkor Thom var den gamle hovedstad, hvor primært kongen og forvaltningen boede. Den ligger forholdsvis tæt på Angkor Wat. I 1200 tallet husede den 1 million indbyggere (ifølge Lonely Planet husede London på samme tid 50.000). Efter at være kørt ind gennem den imponerende port (den ene af 5) med et væld af store gude- og dæmonstatuer langs vejen, kom vi dog ind til et forholdsvis tomt område. Alle huse blev nemlig dengang bygget af træ og er derfor for længst forsvundet. Så det, der står tilbage, er muren, et par templer og fundamentet til paladset. Vi startede med templet: Bayon templet. Det var selvfølgelig meget mindre en Angkor Wat, men egentlig nok så interessant. Tårnene stod tæt og alle vægge var tæt besat af relieffer, som, i modsætning til dem på Angkor Wat, primært beskrev hverdagslivet fra templet blev bygget. Ikke mindst de kampe som umiddelbart inden foregik mellem den herskende khmer-konge og den charm-konge, som i et par år havde besat Angkor Thom (Charm lå i det nuværende midt-Vietnam). Vi fik forklaret omhyggeligt om de forskellige krige og intriger mellem Khmer, Charm, Vietnam og kinesernes involvering. Meget af det husker vi ikke længere, men det gav et godt indtryk i, hvordan denne region har en lige så lang og detaljeret historie som Europa.

Resten af Angkor Thom var vi forholdsvis hurtigt igennem. Det vigtigste vi fik med derfra, var hvor kæmpestort et område det er! Og så kørte tuk-tuk’en os videre til næste tempel. Nu var det tid til Ta Prohm – også kendt som Tomb Raider templet. Dette tempel blev først opdaget i 60’erne og har dermed ligget øde hen i junglen i over 500 år! Det betyder, at de store jungle-træer i høj grad har overtaget og vokser inden i og oven på ruinerne fra templet – i ægte Tomb Raider/Indiana Jones stil. Jeg synes ikke helt, det var så stor en oplevelse (hvor var de mange relieffer med fortællinger og mulighed for lange fordybelser i historien henne?), men Lasse var meget begejstret. Og det var i hvert fald en oplevelse.

Da vi var færdige med Ta Prohm, gik turen tilbage til hotellet. Klokken var kun 13, men vi havde jo været tidligt oppe og i gang i rigtig mange timer efterhånden. Så vi fik sagt farvel til vores tuk-tuk-mand og guide (og givet gode drikkepenge for fantastisk indsats!), og fandt over til restauranten for at få lidt frokost. Efter en langt ventetid, og besked om endnu 5 minutters ventetid, gik vi over og skiftede til badetøj. Tilbage igen stod maden selvfølgelig på bordet – næsten kold trods vi kun havde været væk i 10 minutter. Nogle gange bliver man lidt træt… Men maden smagte godt, og vi lagde os derefter ud ved den fine pool og nød den lækre sol. Uhm!

Eftermiddagen forsvandt alt for hurtigt i det dejlige solskin, som krævede adskillige dyp i poolen – den var med saltvand og super lækker! Lasse fik læst en del i sin bog, og jeg fik skrevet lidt dagbog. Men så var klokken pludselig 18, og vi måtte hellere finde noget aftensmad. Jeg havde selvfølgelig lagt en plan: vi fik en tuk-tuk til at køre os ud til Sugar Palm, en klassisk khmer-restaurant som havde Gordon Ramsey i lære under hans Asien-turne. Forventningerne var høje, og vi blev ikke skuffede! En fantastisk ”sidste middag”. Vi delte en portion forårsruller og kyllinge-satay til forret samt en fish-amok og en portion nudler med grøntsager til hovedret. Skønt med nudlernes friske grøntsager, lynstegte og sprøde, og amokken havde fået god tid i den kokosnød, den var bagt i, til at blive rigtig cremet og lækker. Nums.

Da tallerknerne var tomme, gik vi ned til centrum, som vi slet ikke rigtig havde fået set. Lasse fik tilbud om en tur i Pub-Street, men det var der ikke lyst til (det er ikke sådan at være blevet en gammel, gift mand). I stedet gik vi videre og sørme om der ikke lige dukkede et silketørklæde op, som jeg bestemt ikke kunne tage hjem uden. Første bud lød $8, men jeg nåede ikke engang at sige noget (vi diskuterede bare på dansk et par minutter), så lød næste prisforslag: $5. Så slog jeg bare til – nemt! Lasse mente dog, at det berettigede til en anden dagsoverskrift: ”Ikke en dag uden tørklæde-køb”. Men hvis man skal bestemme overskriften, skal man også skrive 😉

Sidste stop var Blue Pumpkin, hvor jeg havde planlagt at desserten skulle indtages. Så vi fik en stor is hver i lækre vafler. Bagefter var vi helt klar til at trille hjem i seng. En god og lang dag.