I dag skulle vi igen tidligt op! Morgenmaden blev serveret 5.30, så er man ligesom oppe og i gang! Dagens program bød nemlig på en tur til det flydende marked: Cai Rang. Det var Thys kusine, som var vores guide, og så snart vi havde spist ledte hun os ned til floden, hvor der lå to små både klar. De skulle fragte os ned at floden og rundt på markedet. Den ene båd hoppede den britiske familie i, den anden båd fik Lasse og jeg sammen med Thys kusine.

Der viste sig at være et godt stykke hen til markedet. Vi sejlede en halv times tid, og så pludselig dukkede der godt med både op forude. Cai Rang er en slag engros-marked, hvor de handlende på de små lokale markeder tager til for at købe grøntsager og frugt. Hver båd sælger typisk kun en eller ganske få grøntsager, og et eksemplar af det der sælges, er hængt op i masten, så det er synligt for alle. Der blev fx solgt: ananas, dragefrugt, løg, søde kartofler og en masse små vietnamesiske frugter, som vi slet ikke kender. De små både med køberne bevægede sig fermt ind og ud mellem de store både og blev læsset med varer. Imens padlede endnu mindre både rundt med ”coffee-to-sail” og morgenmad (krabbesuppe og grillet kød).

Vi brugte god tid på at sejle frem og tilbage, så vi kunne få et godt indtryk af markedet. Herefter blev vi sendt ombord på en af de halvstore ananas-både, hvor alle andre fik en halv gnave-ananas og faren i den britiske familie fik en portion krabbesuppe. Det var sjovt at se hvor tæt pakket båden var – kun med ananas. Og så var der lige reserveret en kvadratmeter eller to oppe i styrhuset, hvor familien sov.

Da vi havde fået marked nok, tog vi videre til noget, de kaldte ”fruit palace”. Her var det vist meningen, at vi kunne have fået lidt at spise, men ingen var rigtig sultne. Samtidig fristede de syd-vietnamesiske retter ikke så meget: grillet rotte, frø eller slange. Yadrk! Det var til gengæld meget sjovt at gå en tur rundt i deres frugthave, hvor Thys kusine udpegede de forskellige træer, hvor de mange mærkelige frugter gror.

Herefter fandt vi ned igen i bådene og sejlede tilbage. Det var en rigtig fin tur, som også gav lidt indblik i, hvordan folk bor helt ned til floden – ofte med størstedelen af huset bygget ude på floden, enten på en slags tømmerflåde eller på stolper højt over vandkanten.

Tilbage igen var vi helt klar på en middagslur, jeg faldt straks i søvn og sov en times tid. Så var vi dog også godt frokostsultne og lånte derfor et par cykler, for at køre ud og se området – og måske finde noget mad. Det sidste viste sig dog at være en vanskelig opgave. Vi kørte rundt efter Thys indtegnede rute, men det var svært at finde rundt, og det hjemmetegnede kort var ikke helt som virkeligheden. Til gengæld fik vi dog set en hel del på vores køren frem og tilbage. Green Village er helt klart ude på landet, men som generelt i Mekong Deltaet, så er der alligevel rimelig tæt befolket, og vi mødte som altid utrolig mange små børn, der vinkede og råbte ”hellouuu”. Trods adskillige forsøg i en lille café og adskillige små butikker, var det eneste spiselige, vi kunne opstøve, et par poser med nogle mærkelige cereals… Jeg fik spist dem, og det hjalp lidt på sulten. Og så satsede vi på, at aftensmaden ikke var alt for sen.

Da vi kom tilbage gik der heller ikke lang tid (hvor vi bare slappede af og nød det), før Thy kaldte til aftensmad. Vi var de eneste gæster tilbage, så vi spiste helt alene. Menuen stod på grillet fisk (rotte-hoved-fisk), som vi sammen med nudler, salat og urter kunne rulle i rispapir til friske forårsruller (altså ikke stegte). Det bliver nok aldrig rigtig vores livret – især nu hvor vi er noget trætte af koriander og vietnamesisk mynte. Til det var en blæksprutte-suppe, som smagte noget sødt og også heftigt af koriander. Ikke den bedste middag vi har fået. Desværre er vores snak-lager nu sluppet helt op, så vi var en smule sultne, da det bagefter blev sengetid – vi glæder os til mere mad i morgen, men det går jo nok.