I dag var det tid til at forlade Green Village. Vi havde dog god tid og sov lidt længe, før vi stod op til morgenmad. Thy’s hushjælp havde lavet Pho til os. Jeg havde glædet mig med mindet om den lækre Pho fra Hotellet i Ho Chi Minh i tankerne – men blev lidt skuffet. Den smagte ikke nær så godt. Men vi blev da mætte og fik pakket vores tasker. Herefter var der god tid til lidt læsning mv. før taxaen pludselig kom og hentede os (næsten 20 min. før aftalt – vi burde snart have vænnet os til det).

Efter at have sagt farvel gik turen så ind til busstationen, hvor Thy havde booket billetter til os til bussen til Chau Doc. Vi var vist begge lidt udkørte efter så mange indholdsrige dage, men det lykkedes at finde lidt snaks til turen, finde den rigtige bus og overbevise buschaufføren om, at vi skulle ombord. Åhr, jeg savner den lille blå…

Turen til Chau Doc tog ca. 6 timer og undervejs fik vi set en hel del af Mekong deltaet. Overraskende nok så vi ikke meget til al den frodige landbrugsjord, vi havde forventet, men snarere by på by på by. Deltaet er det tættest befolkede område i Vietnam – og der bor virkelig mange mennesker! Men samtidig er der også så frodigt, at hver eneste lille stump have eller jord er tæt beplantet med ris, banantræer, kokosnøddepalmer, appelsintræer osv. Efterhånden som vi nærmere os Chau Doc kunne vi også fornemme, at dette område er langt mere velstående. Vi begyndte at se små parker, fine rådhuse i de små byer og børn med store runde æblekinder.

Fremme ved busstationen var vi hurtige til at hive fat i en af chaufførerne. Belært af oplevelsen i Can Tho insisterede vi på, at en af minibusserne skulle tage os med til hotellet. Det lykkedes heldigvis og 5 minutter efter kørte vi ind foran Victoria Hotel. Jeg havde booket dette hotel, som er blevet turens dyreste, til natten til Lasses fødselsdag – så vi kunne være sikre på en ordentlig fødselsdagsmorgenmad Udefra så hotellet imponerende ud. Et stort, men meget stemningsfyldt gammelt fransk palæ lige ud til Mekong. Indenfor blev vi også taget godt imod med velkomstdrinks, en kold vaskeklud og et par mænd som straks tog sig af vores efterhånden ret tunge rygsække (Lasse er oppe på 23 kg, godt jeg kun har 15, så de samlet bliver accepteret i flyet – vi startede med henholdsvis 12 og 13 kg!).

Oppe på værelset blev vi mødt af en formidabel udsigt over Mekong (vi var blevet gratis opgraderet – yes!). Og et værelse, der var charmerende om end en smule mere slidt end vi havde forventet. Sengen var nu blød nok og badekaret stort. Vi skiftede hurtigt til badetøj og gik nedenunder. På terrassen foran Mekong var en stor pool og restauranten havde en håndfuld borde med udsigt. Jeg fik bestilt noget frokost og ventede på, at Lasse også skulle komme ned. Vi fik en lækker cæsar-salat og nogle knap så spændende friske forårsruller (men vi er godt nok lidt trætte af koriander…). Men vi blev mætte, så vi kunne hoppe i poolen og nyde nogle timer på et par solsenge med en fantastisk udsigt.

Da barens happy hour startede, var Lasse oppe og hente gin og tonics (af hensyn til myggene, forstås) og klokken endte med at blive 19, før vi måtte indrømme, at nu var eftermiddagens pool-tid nok overstået. Derfra tog vi tøj på og gik en tur ned i byen i et forsøg på at finde noget aftensmad til en fornuftig pris. Det fandt vi ikke, men til gengæld fik vi set byen, som summede af liv og mennesker. Tilbage ved Victoria tog vi chancen og gik ned til en flydende restaurant på den anden side af hotellet, som godt nok havde fået lidt blandede anmeldelser på tripadvisor, men havde hovedretter til ¼ prisen af Victoria. Det blev dog ikke nogen fantastisk oplevelse. 3 gange forsøgte de at give os noget andet mad, end det vi havde bestilt, Da Lasse endelig fik sin ret, nåede han at spise op, før min ret blev serveret – og hans ris var kolde fra en start. Hmm… Nå, men vi blev mætte og synes nu godt, vi kunne være bekendt at gå hjem og få dessert på hotellet. Først skulle vi dog lige teste det fine backgammon-bord, som stod inde i baren. Efter Lasse omhyggeligt havde givet mig tæv, fik han besked på, at han hellere måtte give en gang svane-profiteroles med is, for at genskabe den gode stemning 😉

Mums en dejlig afslutning på dagen! Klart en af turens bedste desserter. Efter den gik vi op i karbad, men så var det også tid til at krybe under dynen – med vækkeuret sat til 5:45.