I dag stod vi tidligt op, for vi blev hentet kl. 8 med afgang til vores elefant-dag. Vi havde bestilt en dags Mahout-træning på All Lao Elefant Camp. Vi blev hentet i styrtende regn – og heldigvis havde vi ikke set, at vejrudsigten havde ”prolonged heavy rain alert”, for så havde vi da været alt for bekymrede. Nu måtte vi bare tage det, som det kom. Ude i minibussen fik vi at vide, at vi skulle samle to andre piger op, men at de kun skulle på en ½-dags ridetur. Efter endeligt at have fundet deres hotel (og kigget med store øjne på de to unge franske piger, som ankom i fuld makeup, med parfume, smukker og hele molevitten), gik turen ud til elefant-campen. Campen er sted, hvor de har opkøbt ”arbejds-elefanter” (som typisk arbejder hårdt og tit får for lidt fodder) og i stedet giver dem et lidt lettere arbejdsliv med turist-ridning og godt med fodder i den nærliggende jungle. Dagen startede med en lille ridetur i en træ-kurv/bænk på en af elefanterne. Efter rideturen, fik vi god tid til at fodre elefanten med banan-træ, mens vi ventede på John – en amerikansk fyr, som åbenbart også skulle være med i vores program (men som guiden vist havde glemt om morgenen – ups!). Der blev taget virkelig mange billeder, og det var helt mærkeligt at være så tæt på, ae den på snablen, klø den på toppen af hovedet (hvor de godt kan lide at blive kløet), og røre ved de enorme ører.

Da John kom tilbage efter hans første-tur, fik vi en kop te/kaffe og en times introduktion til elefanter generelt (viste I fx at de spiser 250 kg om dagen? At de ikke har nogen mave, så føden ryger igennem systemet på 20-30 minutter? Eller at de tisser 15 liter om dagen?). Derudover fik vi terpet de grundlæggende mahout-terme (gå, stop, til højre, til venstre, bak osv.). Det var ret sjovt at se vores guide svinge med sin lille pind og få os til på skift at gentage.

Efter denne time tog vi en tur igennem junglen, med os på nakken af elefanten (hvor mahout’erne ellers sad) – og så med en mahout siddende på ryggen af elefanten. Det var sjovt! Utrolig svært at holde balancen, men samtidig helt specielt at være så tæt på dyret. Desværre red jeg forrest, så det var lidt svært at bidrage med instrukser til elefanten, da jeg ikke rigtig vidste, hvilken retning vi skulle. Men det var egentlig også rigelig udfordring bare at holde fast (enten ved at have begge hænder på elefantens hoved, eller simpelthen tage fat i toppen af ørerne) – ikke mindst når det gik heftigt op eller ned af bakke. Lasses elefant var tilsyneladende noget stædig og en rigtig ædedolk, så Lasse havde endnu større udfordringer med at holde sig fast, mens elefanten forsøgte at vælte et helt træ af gange, og mahout’en forsøgte med en glose, vi kendte ”Nej, nej, nej” – som ironisk nok hedder ”Ya, Ya, Ya”.
Tilbage igen var vi godt trætte og helt klar til en frokostpause. Efter frokosten gik det dog løs igen. Vi skiftede til badetøj (inde under det udleverede mahout-tøj), op på elefanterne igen, og så blev kursen sat mod floden – det var badetid. Det skulle vise sig at være en vild oplevelse. Jeg havde nok forestillet mig, at vi tog badetøj på, fordi vi evt. kunne blive lidt tilsprøjtede. Det var en klar underdrivelse. Men mahout fik simpelthen vores elefant til igen og igen og igen at suge vand og i snablen og så sprøjte det ud over mig. Lasses elefant gik simpelthen på knæ og rullede rundt med hovedet, så han af flere omgange kom helt under vand. Lasse endte endda med at ryge af en tur… Men kom heldigvis hurtigt på igen Så vi dryppede på hele turen tilbage fra floden! Samtidig med at vi storgrinede…

Efter denne tur, fik vi en lille ekstra-tur ind i junglen, hvor vi afleverede elefanterne, så de igen kunne komme i gang med at spise. Tilbage fik vi skiftet tøj og gået gennem mudderet ud til bussen – det havde regnet næsten uafbrudt hele dagen, vejen ind til campen var allerede fra morgenstunden en stor mudderpøl og bussen havde endda sat sig fast undervejs, den var dog heldigvis kommet fri i løbet af dagen. Helt udkørte men meget glade!
Tilbage i Luang Prabang var et bad meget nødvendigt, før vi igen drog ud i byen. Eftersom dette var vores sidste aften, var der lige et par ting, vi skulle købe på aftenmarkedet. Markedet er helt vildt og meget charmerende – med salg af håndmalede billeder, rispapirslamper, tørklæder og meget andet. Jeg fik bl.a. købt et par lange, tynde bukser af en type som både de lokale og nærmest alle turister går i. De skulle vise sig super gode til vores lange bustur dagen efter.

Efter shopping gik turen ned til L’Elefant, hvor jeg havde lokket Lasse til at invitere mig ud (under forudsætning af at jeg, som turens kassemester, betalte… 😉 ). Ifølge Lonely Planet er restauranten byens bedste. Og det kan vi vist godt sige god for! Det er en fransk restaurant med både lokalt og europæisk køkken. Vi valgte et par lokale bøffer med fransk urtesmør. Dertil et par glas rødvin (turens første). Det smagte himmelsk! Og var tilmed helt utroligt romantisk. Vi sluttede aftenen af med en chokolademousse og en creme brüle med kokos og banen (sidstnævnte en helt fantastisk blanding af det franske og det lokale). Vi gik hjemad trætte, men meget lykkelige efter en fantastisk afslutning på vores dage i Luang Prabang.