Fremme i Luang Prabang fik vi forhandlet en tuk-tuk ind til byen. Her var meget øde kl. 7 om morgnen, men vi fandt en åben café med en lækker morgenmadsmenu. Så selvom det var lidt dyrt, bestilte Lasse og jeg pølser, bacon og pandekager – lidt forkælelse fra nødvendig efter den tur. De amerikanske piger var også med, og vi lagde en plan for dagen. Først fik Lasse og jeg tjekket ind på vores ”gamle” guesthouse (vi fik endda værelset med det samme uden ekstra betaling) og derefter ændret vores elefanttur-bookning til næste dag (den var bestilt et par dage senere, mens vi troede, vi ville tage båden tilbage). Og så mødtes vi igen med pigerne, som havde bestilt busbilletter samme aften til Viettienne – og natbus næste nat videre sydpå igen. De er godt nok hardcore!

Sammen havde vi besluttet os for dagens aktivitet: en tur ud og se de nærliggende vandfald (Kuang Si), som Mathilde har talt så meget om. En tuk-tuk-mand ville køre os derud og tilbage for 200.000 kip – vi slog til! (det var ca. halv pris af hvad Lonely Planet mente, at det kostede). Turen derud tog en times tid, og vi fik set lidt af lokalområdet. Heriblandt en større flok vandbøfler. Vi havde også set en del vandbøfler på bådturen til Hoay Xai – men denne gang var de meget tæt på! Fremme ved vandfaldene betalte vi entre og gik ind. Første del var et reservat for ”sun bears”. Små nuttede bjørne, som lever naturligt i Laos, men som bliver fanget for at blive brugt i kinesisk naturmedicin. Så synd! Vi brugte lidt tid på at kigge på dem og besluttede derefter at komme tilbage, når de skulle fodres.

Derfra gik turen op til det første bassin, hvor vi straks kom i badetøjet. Faldene består først af 3 bassiner, hvor man kan bade, og derefter en stort bassin hvor vandet falder ned fra højt, højt oppe (vores bud er 100 meter eller mere). Vandet var turkis-blåt, dejligt køligt og meget indbydende. Så vi badede løs og nød det virkelig efter de mange dage i jungle-varme. Pludselig var klokken dog mange, og vi skyndte os tilbage til bjørnene for at se dem blive fodret. De havde allerede fået mad, men det var sjovt at se dem, gå rundt og lede efter den. Ligesom i Københavns Zoo blev maden nemlig gemt – inde i træstammer eller lignende. Men så gik turen også ud igen, hvor vi lige skulle nå en is, inden tuk-tuk’en kørte os tilbage.

Vi fik sagt farvel til pigerne, og derfra gik vi ned til det museum, vi havde misset forleden dag. Vi blev noget klogere på de forskellige stammer i Laos, deres tøj, historie og traditioner. Og så slap vi lige i tørvejr for en gang regn… Bagefter fortsatte vi ned til Red Cross massage-stedet, som også var lukket, sidst vi var her. Det var det ikke længere, og vi fik en times skøøøn massage – denne gang mere traditionelt med olie. Vi var stadig godt trætte efter nattens tur, og jeg var lige ved at falde i søvn et par gange undervejs. Dejlig måde at bruge eftermiddagen på! Derfra gik vi hjemad, og fandt på vejen lidt tidlig aftensmad. Hjemme igen faldt vi hurtigt i søvn – godt tilfredse med at have nået så meget på en dag, hvor vi trods alt havde været noget trætte.