I dag var en overligger-dag i Sam Neua, hvor vi til dels skulle samle krafter til den næste bustur, og til dels skulle blive lidt klogere på det nordøstlige Laos’ historie. Vi sov lidt længe og gik derefter ned til den nærmeste café, for at få lidt morgenmad. Selvom Lonely Planet havde lovet, at ejeren af vores guest house kunne tale engelsk, var det helt umuligt at opdrive nogen med bare minimale engelskkundskaber. Så vi måtte stole på (igen hvad Lonely Planet skrev), at der var 1 km ud til busstationen og bussen til Vieng Xai (hvor dagens udflugt gik til), kørte kl. 10. Det skulle vi nok ikke have gjort…

Solen stod, for første gang siden vi ankom til Laos, højt på en blå himmel med kun enkelte skyer. Så det blev hurtigt en varm gåtur. Da vi kom til udkanten af byen og dermed lufthavnen fandt vi endelig én, der kunne et par ord på engelsk. Han fortalte os, at busstationen lå 1 km uden for byen… Så vi fortsatte. Da vi endelig kom derud fandt vi ud af, at bussen kun kørte kl. 8  Heldigvis var der en meget flink tuk-tuk-mand, som gerne ville køre os på tur derud til 250.000 kip. Vi sagde top!

Det tog en time at køre til Vieng Xai. Her blev der så lige tid til lidt frokost inden rundturen startede. Vieng Xai var byen, hvor Lao Pathlet (kommunisterne) gemte sig i store hule-systemer under The Secret War. Måske ved I det ikke (vi gjorde i hvert fald ikke, før vi kom til Laos), men under krigen med Vietnam bombede amerikanerne Laos systematisk i 9 år – for at forhindre transporten af material mv. af ”Ho Chi Minh Trail” fra Nordvietnam til Sydvietnam. I de 9 år blev der dagligt bombet for 13,3 millioner US$ (2013-værdi) – i hemmelighed for hele den vestlige verden. I dag betyder det at store dele af Laos er dækket af UXO (ikke-detoneret ammunition) – og trods mange års indsats forventes Laos først at være ryddet omkring 2020.

Vi fik en meget fin engelsk audio-guide + en ung fyr, der på et lidt besværet engelsk (men det bedste vi havde hørt i dagevis) forsøgte at svare på alle vores spørgsmål. Vi var rundt og se 4 af hulesystemerne, og blev meget klogere på både hvordan de 23.000 Lao Pathlet’s og lokale havde haft det, mens de levede her. Men samtidig gav det også et generelt indblik i Laos historie (kolonitiden, videregivelse af magten til kongefamilien, koalitionsregeringen og det efterfølgende kommunistiske styre) og i den mentalitet, det har givet den almindelige befolkning at blive så heftigt bombet uden at forstå hvorfor. Meget interessant! Og selvom det selvfølgelig til tider blev noget propagandistisk, var det tydeligt, at de havde forsøgt at holde formidlingen så neutral som mulig.

Under slutningen af rundturen kom regnen. Det var virkelig heftigt, så vi krøb sammen under vores regnslag og fik tuk tuk-manden til at køre os tilbage til Sam Neua. Uden at vi havde bedt ham om det, kørte han os helt til vores guest house, så vi gav ham lidt ekstra og bad ham komme igen i morgen kl. 7 (i håb om at de gode drikkepenge var motivation, så vi ikke igen risikerede at stå uden transport til busstationen).

Efter en kort pause på hotellet gik vi over til markedet på den anden side af vejen, for at finde ”Laos’ smukkeste silketørklæder” – som vi havde læst om… Men der var ikke et eneste tørklæde. Meget mystisk! Indtil vi fandt ud af, at det rigtige marked lå 10 min. gang længere nede i byen (og var ca. 10 gange så stort…). Dernede lykkedes det mig at finde to smukke tørklæder – et i ren silke og et håndbroderet af den traditionelle slags. Dermed havde jeg ikke helt fået brugt alle de kip, vi havde til overs, men det nærmede sig

Efter markedet fandt vi aftensmad på vores café fra om morgenen. Og derefter fandt vi op og i seng. Vi havde nemlig lige lidt dagbogsskrivning, vi skulle indhente…