2014.07.29 Så kom vi alligevel på scooter-tur

I dag havde vi ikke vækkeur på – luksus. Planerne for dagen var ikke helt klare, men efter gårsdagens tur op gennem byen, stod det os klart, at hvis vi ville se noget af øen, blev vi simpelthen nødt til at kaste os ud i det: scooteren. Heldigvis er der meget lidt trafik her på øen, og vejen er pæne.

Vi fik morgenmad på campingen – nudler med oksekød. Vi har efterhånden vænnet os til de til tider lidt utraditionelle morgenmadsretter, vietnameserne foretrækker. Efter morgenmaden fik vi så lejet en scooter (25 kr. om dagen), og Lasse fik tanket den. Så var vi klar til at tage på tur.

Dagens første destination var Dam Trau beach. Ifølge vores fyr på campingen skulle det ikke være noget problem at finde, men vi endte nu alligevel med at køre frem og tilbage i nogle timer. Til gengæld fik vi så virkelig nydt udsigten fra den smukke vej lang kystlinjen fra Con Son City og ud mod lufthavnen. Det smukke blå-grønne hav, de små øer i horisonten, den frodige ø hvor der alligevel stikker fjeldsider frem, og ikke mindst de smukke lange strande.

20140729_123812_s100

Da vi endelig fandt den lille sandvej, som førte ud til stranden, blev vores tro på den lille scooters formåen testet, da vi skulle forcere adskillige store vandpytter. Det klarede dog det hele perfekt. Så efter et par kilometer kom vi frem til den fineste lille strand. Inden i skyggen sad et par vietnamesiske grupper og spiste frokost, men vi var de eneste, der straks trak ud mod vandet, kom i badetøjet og fandt i vandet. Solen havde skinnet hele formiddagen, og vi trængte bestemt til at blive kølet ned. Vandet var klar og lækkert køligt – så der var bare at nyde det. Udsigten var også formidabel fra denne øde strand.

20140729_142438_s100

Efter strandturen fandt vi tilbage mod byen, for at sætte kurs nordpå til nationalparken. Her blev vi lidt forvirrede over billet-systemet og endte med at køre ind uden billet. Vi fik dog først problemer med dette, da vi var nået helt ind til Ong Dung beach, hvor vi måtte love at købe en billet, når vi kørte retur. Det var en temmelig lang tur ned af trapperne til Ong Dung beach og op igen – men så har vi jo også fået dagens motion. Undervejs på turen var der sat en masse sjove skilte op – a la ”Stop op og lyt efter fuglene. Hvor mange kan du egentlig høre?”. Så vi blev lige lidt ekstra opmærksomme på livet omkring os.

Tilbage til nationalparkens kontor fik vi købt billetter og fik set deres udstilling (udstoppede dyr og mange billeder af søkøer, delfiner og skildpadder). Det passede fint med at eftermiddagens regnvejr blev overstået imens. Derefter kørte vi så tilbage til en kort pause inden afgang til aftenens middag.

Undervejs på vores køretur havde jeg lokket Lasse til at holde ind ved Six Senses resortet. Jeg havde kigget på det på nettet, men en overnatning kostede 700$. Ikke lige overkommeligt for vores budget. Men jeg fik lov til at bestille et bord til middag, da de ikke havde så mange gæster. Så her skulle vi ud og spise. Lasse var noget nervøs for prisniveauet (jeg havde været for genert til at spørge), så jeg måtte love at betale (som om det skulle gøre en forskel…).

Vi fik den skønneste middag med 3 retter (forret og dessert til deling). Maden smagte skønt, vi sad virkelig rart i et par bløde sofa-stole, og så var det jo sjovt at se, hvad der er for nogle folk, der bor på hotel til 3.500 pr. nat. Desserten var en Valrhona chokolade-tallerken til deling og jeg fik den første gode kop te i ugevis til. Så kunne aftenen ikke slutte meget bedre 

Lasse kørte os hjem på scooteren, og nu skriver jeg lige dagbogen færdig, mens han er faldet i søvn ved siden af mig. Sengetid.