Efter en god nats søvn med kun en enkelt opvågning under morgenens regnvejr vågnede vi kl. 5:30 af at Will (nordireren) stod lige ved siden af vores myggenet og hviskede begejstret. Vi kravlede straks ud og fandt ud af hvorfor – der lød nogle mærkelige lyde, kaldelyde, som vi endnu ikke havde hørt blandt junglens ellers rige lydbillede. Og pludselig så vi dem derude i det fjerne. Små, sorte skikkelser der svingede finurligt fra gren til gren. De var langt væk! Men vi var ikke i tvivl om, at det var en gibbon-familie på morgentur: Black-crested Gibbon, skovens mytiske abe. Og så brugte vi ellers den næste 1½ time på alle 6, med kikkerten gående på tur, at spejde ud efter de små skikkelser, som langsomt nærmede sig. Efterhånden gik det op for os, at der var tale om en far og en mor (hun-aberne er brune) og en eller to unger. De så fantastiske ud. Deres arme er 2 gange deres kropslængde, og de er total frygtløse i forhold til at kaste sig efter den næste gren. Det ser vildt ud og er meget mere fascinerende, end vi havde forventet. Langsomt kom de nærmere, men deres kaldelyde blev også mere og mere sjældne. Efter 1½ times intensiv overvågning, forsvandt familien pludselig ind i junglen, i modsat retning af vores tree house. Lidt ærgerlige over at de ikke var kommet helt tæt på, men alligevel var vi alle sammen helt oppe og køre over, at vi rent fantastisk havde set dem. På den foregående hold havde ingen tree houses tilsyneladende set gibbons. Så det var en ret fantastisk måde at starte dagen på.

Kl. 7 ankom vores guide til vores tree house. Han gik straks i gang med at lave te og kaffe – og kort derefter ankom morgenmaden. Luksus! Vi blev hurtigt samlet om vores lille bord og nød vores morgen-ris (fried rice with vegtables). Herefter præsenterede guiden dagens program. Vi skulle på tur ud og se de andre tree houses. Det indebar bl.a. afprøvning af områdets længste zipline. Holdet var meget klar! Så vi fik ryddet op, taget seler på og blev klar til afgang. Den første del af turen gik vi op til vores lille zipline-træ. Her var de fleste allerede godt gennemblødte af sved. Og efter at have taget den zipline, der fører længere ind i junglen, ventede der os endnu en lang gåtur. Den sidste del gik vi ned og ned og ned. I gruppen begyndte der at være en vis bekymring for, hvordan vi mon skulle komme op igen. Især da guiden sagde ”Yes, yes, going up again”. Men det er aldrig helt til at vide, om de egentlig har forstået spørgsmålet (som de fleste asiater, kunne de aldrig drømme om at bede om at få spørgsmålet gentaget). Vi krydsede fingre og fortsatte. For bunden så vi så et tree house med en fin lille zipline derud. Da vi kom derud, var der en gruppe, på deres 3. dag, som var ved at forlade det. Så vi fik hytten overladt til 10 min. pause og nydning af udsigten. Hytten var noget mindre end vores, men fin. Efter pausen begyndte vi at gå op. Dog kun ca. 1/3 del af vejen, så drejede vi fra, da vi jo skulle videre til næste tree house. En længere gåtur senere, kom vi pludselig til en zipline, hvor vi skulle opleve en vild tur! Uden helt at være forberedt på det, fik man under turen ekstremt meget fart på. Og så pludselig, da man kom ud af junglen, dukkede et tree house op, og man fik travlt med at bremse. Jeg var nær braget ind i træet for enden, men når det kom til stykket, kunne jeg faktisk bremse en hel del med mit mountainbike-dæk, som ellers var i en lidt sølle forfatning.

I dette tree house var vores engelske venner ved at pakke sammen til deres dagstur. Noget overraskende – næste 2 timer senere, end vi var taget af sted… Vi var endnu engang glade for vores super gode gruppe! Hytten havde endnu en fantastisk udsigt, som vi nød nogle minutter, inden turen gik videre. En ret vild zipline tilbage, en gåtur og så kort efter hinanden først en fin lille zipline og derefter (efter adskillige gange at være blevet spurgt) indrømmede guiderne, at nu var vi nået til den længste zipline. 440 meter er ret lang tid at svæve højt over junglen. Udsigten var selvfølgelig fantastisk – og som Savannah (en af amerikanerne) sagde det, så føles det nærmest som at flyve. Efter en lille gåtur kom vi til ziplinen til det sidste tree house. Herude mødtes vi af den hidtil bedste udsigt. Så langt øjet rakte strakte Laos-junglens bløde bjerge med tæt skov og de karakteristiske enkelte ekstra-høje træer, som pludselig stikker 10 meter op over den øvrige skov. Det var også den mindste hytte i området, men vi nød udsigten indtil vores guides pludselig blev meget optagede af en gren lige ved siden af hytten. Der gik lidt tid, før det gik op for os, at årsagen til deres begejstring var en lille slange. Et lille grønt hoved tittede frem bag grenen. Vildt at han havde set den med det blotte øje! Vi andre måtte en af gangen have fat i kikkerten, for at få øje på den. Da vi kom hjem, fandt vi den i vores dyrebog, som meget bekvemt lå i vores tree house. Den skulle øjensynligt være op til 2,5 meter lang og spise fugle! Den var ikke giftigt, men kunne godt bide til. Desværre husker vi ikke længere navnet…

Fra det sidste tree house tog vi den lange zipline tilbage. For enden af den, spurgte de andre, om de ikke måtte blive lidt, og bare køre frem og tilbage. Det fik de lov til, hvis de selv kunne finde hjem. Men med udsigt til 40 min. hjemtur og en meget frokost-rumlende mave, besluttede Lasse og jeg at sætte kursen hjemad sammen med vores guides. Det var vist et klogt valg, for ikke længe efter gik jeg helt sukkerkold – og skulle bare hjem! Morgenens myggespray var også ved at aftage dens virkning, og selvom det lykkedes Lasse at få 2 stik på hele turen, var jeg allerede dækket godt til – senere talte jeg 50 bare på mine ben. Godt vi havde taget malariapiller (vi havde uheldigvis glemt at tage dem med ud på Gibbon, men til vores held, havde Savannah samme mærke med, og lånte ud til os).

Hjemme igen tog vi et kort mad og så ankom frokosten heldigvis. Vi kastede os over den, og ikke længe efter kom resten af gruppen også hjem til frokost. Om eftermiddagen havde vi fri tid og startede med at bruge den på en lille power-nap efter morgenens strabadser. Men derefter kunne vi jo ikke dy os og gik op til zipline-træet for at køre lidt frem og tilbage, denne gang i begge retninger (i retning ud af og ind i junglen). 14 ture blev det til i alt (inkl. de korte til og fra vores tree house). Men så var vi også trætte og aftensmaden for længst ankommet. Den bød på lækker kylling og ris (igen, igen), men denne gang også på lækre pastapenne i lidt sovs og pomme fritter! (som dog var noget bløde…). Efter aftensmaden blev der hyggesnakket og smagt salte fisk – og så kravlede vi ind under nettene til en velfortjent søvn.

PS. Vi fik slet ikke fortalt om alle de andre dyr, vi så i dag. Fx så vi ind til flere gigantiske edderkopper, gigantiske selvlysende biller, smukke, smukke sommerfugle (hvid og sort mønstrede, gule, lyseblå, sorte med mørkeblå kant osv.), et sort egern som legede i træet…