Efter en godnat i vores bløde seng, stod vi op og gik ud for at finde noget morgenmad. Målet var at finde et gadekøkken, som serverede Pho (nudelsuppe) – hvor vi turde spise. Efter noget søgen lykkedes det endelig. Her fik vi serveret en fin suppe med nudler og oksekød – standardmorgenmad i Vietnam. Det bliver nok ikke vores morgenmadsfavorit, men vi blev da mætte. Herfra gik turen rundt i de nærmeste gader, for at få styr på de næste dages program. VI ville gerne booke en tur til Perfume Pagoda og en tur til Halong Bay. Vores eget hotel gav os nogle lækre tilbud, men eftersom vi synes, prisen var noget høj, skulle vi lige tale med et par andre. Det blev det dog ikke meget bedre af, så vi endte med at gå tilbage og booke via hotellet. Efter mange lange snakke endte det med, at vores fyr på hotellet fik skaffet os Halong-turen til ”sidste-øjebliks-pris” og derefter endda fik os opgraderet til en mere luksuriøs båd. Til slut var vi noget i tvivl om, hvad det egentlig var, vi havde bestilt – men tænkte at vi måtte tage det som et eventyr. Vi fik også bestilt togbilletter videre fra Hanoi til Dong Hoi – det viste sig at være en god idé, for næsten alle toge den aften var fuldt bookede.
Derefter satte vi kurs mod søen, hvor vi dagen før havde set en elektronik-butik. Lasses favorit-objektiv var gået i stykker en af de første dage i Laos, så vi ville kigge efter et nyt. Det var dog ikke lige så nemt, men så fik vi taget os sammen til at spørge, om de mon kunne reparere det gamle. Det kunne de – for 400 kr og det ville tage 2 timer. Den var vi med på
Derfra gik vi ud for at finde lidt frokost. Vi endte på et gadekøkken, hvor de serverede ris-pandekager med svampe og svinekød. Det smagte udmærket, og var en fin lille portion. Efter frokosten var vi en tur i den hvide hests tempel, vi gik en tur rundt om søen, og så var vi også inde og shoppe lidt silketørklæder. Men så var klokken pludselig mange, og vi satte kurs mod hotel ”Green Diamond” – hvor vi havde aftalt at mødes med to af Lasses venner (Mads Lilholt og hans ven Jakob). De havde planlagt, at vi skulle starte med en øl på ”Hanoi best kept secret” (ifølge Lonely Planet). Vi havde faktisk været der tidligere på dagen, men eftersom de ikke serverede frokost, var vi gået igen uden overhovedet at være oppe og se hemmeligheden: en formidabel udsigt over søen og det centrale Hanoi. Man fandt stedet ved at gå ind gennem en silkebutik, fortsætte ind af en smal stræde (når der var ledigt, for folk, som trak scooteren ud), hen og bestille i køkkenet, og så op ad to sæt trapper. Men sikke en udsigt, som ventede! Her sad vi og nød brisen. Drengene fortalte om deres tur til Sapa (som vi havde besluttet os for at springe over), og vi fortalte om Laos.
Efter øl og udsigt foreslog jeg et sted at spise aftensmad. Jeg havde omhyggeligt læst alle beskrivelser i Lonely Planet for at finde en, som jeg tænkte vi falde i både vores og drengenes smag. Det lå kort derfra. Umiddelbart virkede det ikke så tiltrækkende, da vi kom ind, men jeg fik heldigvis spurgt, om vi ikke måtte sidde ude i gårdhaven – det måtte vi gerne, og der var super hyggeligt. Drengene fik et par lækre forretter men Lasse og jeg gemte appetit til desserten. Virkelig lækker mad – drengene sagde endda, at det var den bedste mad, de endnu havde fået i Vietnam… Så jeg var godt tilfreds
Herfra gik turen op igennem et lille aftenmarked og op mod vores hotel. Jeg var træt og gik op, mens de 3 gutter gik ud for at få en øl på gaden. I det centrale Hanoi bliver hvert eneste gadehjørne overstrøet med små plastik-taburetter hver aften, hvor folk sidder og drikker øl og får lidt snaks – snakker og hygger sig. Så det blev vores første time væk fra hinanden efter 2 ugers rejse!
Da Lasse kom hjem, var vi begge helt klar til at sove – man bliver træt af de mange indtryk i Hanoi.
PS. Jeg glemte helt at fortælle, hvordan vores værelse så ud, efter det gik op for personalet, at det er vores bryllupsrejse. Men mon ikke billedet siger det hele:
Da jeg sagde tak, grinede de bare af mig i receptionen og sagde, at vi selv måtte rydde op, når vi ville i seng…