Vi vågnede op til den skønneste udsigt ud over de mange små klippeøer i bugten. Det er slet ikke til at beskrive, hvor flot det er. Det minder lidt om Grækenland, hvor de små øer også pludselig tårner sig op, men øerne her er meget højere og med endnu mere bratte skrænter. Og så er langt de fleste ubeboelige. Vi gik op til morgenmad i restauranten, hvor en stor buffet var sat frem – og chef-kokken stod klar til at lave æg og omeletter på folks bestilling. Wauw – lidt mere end man havde forventet.

Herefter startede første tur – en tur i robåd ind til en flydende landsby. Her boede 320 vietnamesere i små huse (fuldstændige kopier af huse på land), som var placeret på store tømmerflåder. De lever af fiskeri og med alle de udfordringer, det giver at leve til havs (drikkevand skal transporteres fra fastlandet, der er 2½ times rotur til lægen, og først for nylig er der blevet lavet en skole – bl.a. med finansiel støtte fra det selskab, som ejer vores skib). Det var en sjov oplevelse, men også rigtig dejligt at komme tilbage og nyde lidt afslapning på soldækket. Bare liige et øjeblik… Men det havde nu nok alligevel været godt med lidt solcreme…. Jeg nød det dog, mens Lasse var på rundtur i maskinrummet og fik lært en masse detaljer om skibet (så han har noget at fortælle Stig). Og så må vi være lidt bedre med solcremen de næste par dage…

Til frokost var der endnu en skøn 5-retters menu. Efter frokost tog vi igen på tur. Denne gang gik turen til Cat Ba Island, hvor vi, som de fleste andre, havde meldt os på cykel-holdet. Her var arrangeret en 5 km tur ind til den første landsby, hvor vi fik fortalt lidt om øen. Her var bl.a. et reservat for Cat Ba aber – som der kun er ca. 50 tilbage af. Vi så desværre ikke nogen… Derudover besøgte vi landsbyens skole og hospitalsklinik – og fik et glimt af den økologiske farm, som skibets selskab også ejer, og skibet får friske forsyninger fra. Det var især sjovt at opleve, at der bag klipperne pludselig dukkede rismarker op, efter at have sejlet rundt blandt ubeboede klipper i så mange timer. Turen var dog meget, meget varm! Både for Lasse (som jo bare hele tiden har det varmt hernede) og for mig (som havde fået en cykel, hvor gearene ikke virkede).

Da vi næste var tilbage, begyndte det pludselig at regne. Og det tog meget hurtig til i styrke. Før Lasse og jeg kom frem til den lille overdækning ved bådpladsen, var vi total gennemblødte! Det hele var lidt uoverskueligt. Men så var det jo heldigt, at der kun var 3 minutters tur ud til skibet, hvor vi straks gik i vores kahyt og fik det våde tøj af. Det gode ved regnen hernede er jo, at det samtidig er så varmt, at man aldrig behøver være bange for at blive kold, selvom man bliver gennemblødt.

Det våde tøj blev erstattet af badetøj, for næste programpunkt bød på kajak-sejlads, og det havde vi glædet os rigtig meget til, så selv lidt regn skulle ikke stoppe os! Heldigvis var regnen allerede slut, da vi kom ned igen. Så vi hoppede straks i en kajak (sådan en lille nem plastik-sag) og padlede ud for at udforske vandet på egen hånd. Sikke en oplevelse af sidde der for foden af de måske 50-100 meter høje skrænter. Med solen på vej ned var det for en gangs skyld ikke uudholdeligt varmt, så vi fik brugt lidt tid på at padle rundt i det turkise vand. Bagefter fik Lasse sig lige en dukkert og så gik vi op for at komme i tøjet og nå baren i happy-hour. Igen i dag fik vi 2 gin og tonis, som blev nydt på soldækket, mens vi nød udsigten. Vi sejlede gennem de flotteste klipper denne aften – og der blev taget temmelig mange billeder. Da glassene var tomme, var det også næsten tid til middag, så vi nåede lige at hente et par glas hvidvin, inden happy-hour sluttede. Og de blev så medbragt til barbecue middagen. Det var en stor buffet med rigtig meget at vælge imellem. Det var lækkert – om end det ikke helt levede op til forventningerne fra de forgående måltider. Til gengæld var vi denne gang kommet til at sidde ved siden af det new zealandske ægtepar – og vi hyggede os gevaldigt sammen. De foregående måltider havde vi spist sammen med det skotske par – de var også rigtig søde! Det var en positiv overraskelse at få talt med så mange søde mennesker undervejs.

Efter middagen trak vi os tilbage til kahytten, hvor jeg færdiggjorde min bog, og Lasse fik slettet lidt spam-opslag her på bloggen. Ja, det var internet om bord! (selvom det ikke altid var helt pålideligt).

Sov godt!